![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Præstøvej 29 - 31, 4700 Næstved |
![]() |
|
| Vor Frue Skole Undervisning Kontoret Årets gang Nyheder Arkiv |
| Startside / Vor Frue Skole / Redemptoristerne |
|
|
Vor Frue Skole ejes af redemptoristordenen. Skolen er privatejet, og det betyder blandt andet, at det øverste organ på skolen er skolens styrelse. Styrelsen består af 3 katolske præster og det er dem, der i samarbejde med skolens ledelse træffer de overordnede beslutninger om skolens drift.
Redemptoristernes historie
Congregatio sanctissimi Redemptoris, C.ss.R.
Det latinske ordensnavn betyder "Den allerhelligste Forløsers Kongregation", som er en katolsk orden, der blev stiftet i 1732 af den hellige Alfonsus Maria Liguori. Den hellige Alfonsus (1697-1787) blev født i Liguori i Italien. Ordenen, som han stiftede, og som er præget af mariansk spiritualitet, har som hovedopgave at virke i skrift og tale blandt troende og drive sjælesorg og mission. Redemptoristernes tanker og idegrundlag bragte Clemens Maria Hofbauer (1751-1820) fra Østrig videre til det øvrige Europa og Amerika. Han blev født i Mähren i kejserdømmet Østrig-Ungarn, og som 34-årig blev han præsteviet og optaget i ordenen i Rom. Clemens Maria Hofbauer rejste tilbage til Østrig for at udbrede ordenens tanker og grundlægge et kloster her. Østrig-Ungarns kejser Josef den II (1741-1790) gav ham imidlertid ikke tilladelse til at grundlægge et kloster i kejserdømmet. Derfor rejste han videre til Polen og grundlagde i stedet et kloster i Warszawa, hvor han virkede i mange år. Hans meget frugtbare religiøse og sociale arbejde sluttede i 1808, da Napoleon Bonaparte (1769-1821) opløste de religiøse ordener i Polen. Clemens Maria Hofbauer rejste tilbage til Østrig, hvor kejser Josef den II til sidst gav ham lov til at grundlægge et nyt præstekollegium ved Maria am Gestade Kirche i Wien, som i dag er Redemptoristernes hovedsæde. Redemptoristerne har virket som missionærer i Danmark siden 1899, og ejer som nævnt bl.a. Vor Frue Skole. |
![]() |
RIGHT CLICK CMS by Cueballweb.com |
Vor Frue Skole SFO Mariabo Vor Frue Kirke |